[ssba-buttons]

Rådgivning og design

Skiltning er kommunikation med omverdenen og skal forene synlighed og funktionalitet – det kræver et grundigt forarbejde. En skiltning skal være veldesignet for at sikre en positiv opfattelse hos modtageren og skabe tryghed. Ikke mindst skal skiltningens design passe til virksomhedens strategi, bygningens arkitektur og det omkringliggende miljø. Derfor bruger vi ofte begrebet sammenhæng, og med sammenhæng mener vi en tydelig forbindelse mellem virksomhedens strategi, den visuelle identitet og skilteløsningen. Skiltningen er, uanset om det er visuel identitet som facadeskilte, vejvisende skilte eller formidling, en del af den identiteten.

Ideskiltes mange års erfaring og tætte samarbejde med arkitekter, designere og kunder sikrer, at løsningerne er funktionelle og holdbare.

Skilteanalyse

Design og udvikling

Skilteanalyse

De gode løsninger begynder med et individuelt tilpasset analysearbejde. Vi afklarer de eksisterende forhold med udgangspunkt i jeres ønsker, jeres virksomhed og jeres strategi.

  • Vi gennemgår de fysiske rammer, herunder arkitektur og miljø
  • Vi gennemgår virksomhedens strategi og grafiske identitet
  • Vi kortlægger logistik og færdsel i og omkring bygningen
  • Vi afdækker den modtager, vi skal kommunikere med – herunder eventuelle særlige hensyn til sprog, synshandicap, børn eller andet
  • Vi skaber os et overblik over lokalplaner og fysiske forhold, der kan give udfordringer
  • Vi undersøger hvilke ressourcer, der er til rådighed til implementering, opdatering, vedligeholdelse og drift

Her til kommer andre behov som for eksempel funktioner og effekter. Det kan være, at den statiske skiltning skal understøttes af elektronisk skiltning eller omvendt.

Samtidig tager vi højde for levetiden og dermed behovet for opdateringer. Analysen tilpasser vi den enkelte opgave, hvilket i praksis betyder, at analysearbejdet ved større opgaver oftest opdeles i faser. Mellem faserne designes og udvikles ideerne løbende. Andre opgaver kan igen kræve langt mindre eller næsten ingen analyse.

Uanset omfang er skilteanalysen et stykke værktøj, der ikke kan ses i sig selv, men udmønter sig i kvaliteten i udførelsen – med andre ord, så har vi gjort vores arbejde godt, hvis skiltningen virker. I nogle tilfælde udarbejder vi en rapport til kunden, hvor vi skitserer analyseresultaterne ved at videregive de betragtninger, vi har gjort os, begrunde vores til- og fravalg samt et kort over virksomhedens flow, som samtidig er med til at udpege centrale placeringer for informationer.

Design og udvikling

Skiltning består helt konkret af grafiske elementer og symboler, tekst, farver og materialer. Hos Idéskilte har vi stor erfaring med at sammensætte disse elementer til bemærkelsesværdige og funktionelle skiltekoncepter. I samarbejde med kunden og andre rådgivere som arkitekter, designere og reklamebureauer udvikler vi skiltemanualer, skiltefamilier, visualiseringer og prøveskilte.

Design og udvikling af skiltekoncepter og manualer er helt afgørende for implementeringen af en ny skiltning og den fremtidige vedligeholdelse. Med et gennemarbejdet skiltekoncept sikres på den ene side, at der ikke opstår forvirring og misforståelser, når der senere skal bestilles nye skilte. På den anden side sikres en ensartet og opdateret skiltning i fremtiden.

Gennem årene har vi ofte arbejdet tæt sammen med arkitekter og udviklet fælles skiltekoncepter. Et skiltekoncept indeholder overordnede anbefalinger til farver, skrifttyper, placering af tekster, eventuelt opsætning af logo på de udvalgte skiltetyper, oversigtsplaner og henvisningsskilte.

Wayfinding er mere end vejvisende skilte

Er der tale om at skulle guide folk rundt i og omkring en bygning, kan det ofte være en kompleks opgave. Vi har specialister, som i snart 30 år har lavet effektive løsninger og designs, som er med til at sikre en god orientering og skabe tryghed. En god wayfinding sikrer et godt flow af mennesker og en effektiv skiltning mange år frem.

Én af Idéskiltes kernekompetencer er rådgivning omkring sådanne wayfindingprojekter.
At guide folk fra A til B i en bygning lyder umiddelbart som en simpel opgave – men er oftest meget kompliceret. Det kræver viden og erfaring at opnå det mest rationelle og effektive flow af mennesker på større områder og i komplekse bygninger.

Vi bruger vores viden om den menneskelige adfærd til at skabe god wayfinding, den ønskede adfærd samt fjerne eller forbedre uønsket adfærd.

Hvad er wayfinding?

Principper for wayfinding

Hvordan kan Wayfinding arbejde?

At navigere fra sted til sted er en naturlig del af hverdagen. Hvor er du, og hvor skal du hen? Du bruger din viden og erfaring til at finde vej, det gælder også i et ukendt miljø. Hvordan opfatter du et sted? Hvad ser du? Hvorfor har du set det? Og hvad gjorde du med oplysningerne?

En god wayfinding er meget mere end gode veldesignede skilte som viser vej:

  • Det skal være klart, hvor du er, og hvor du skal hen
  • Du skal kunne aflæse miljøet og vejen til bestemmelsesstedet
  • Du skal bekræftes og støttes på din vej

Når det lykkes, er det en god wayfinding, og du finder frem til dit bestemmelsessted. Når det ikke lykkes, opstår der ofte frustration, utryghed og stress, og din sindstilstand og motivation har stor betydning for, hvor godt du orienterer dig, og dermed, hvor nemt det er at finde vej.

Wayfinding er at informere om omgivelserne – ofte på et ukendt sted eller i et ukendt miljø. For at lede folk i den rigtige retning skal informationer vises på strategiske punkter. Komplekse strukturer i byggemiljøet fortolkes og lagres af den menneskelige hukommelse. Afstande, steder og tid kan huskes anderledes, end de er i virkeligheden.

Et godt og effektiv Wayfinding design tager udgangspunkt i brugerne og deres adfærd.

  • Det skal ikke få dem til at tænke. Opret et omfattende, klart og konsistent visuelt kommunikationssystem med kortfattede meddelelser.
  • Vis kun, hvad der er nødvendigt. Vis oplysninger, der er relevante for rummet, placeringen og/eller navigationsstien.
  • Fjern overdreven information. Fjern unødvendige elementer for at skabe et klart visuelt miljø forude.

Hvordan kan du orientere dig, navigere rundt og huske et sted? Hvorfor kan du genkende eller forstå et sted bedre end et anden? Når du planlægger din Wayfinding og strukturen i din vejvisning, skal du være opmærksom på, at følgende har betydning for, hvordan vi tolker og afkoder et sted.

  • Vartegn
    Et miljø, som er visuelt, forståeligt og nemt at huske, vil være nemmere at navigere rundt i. Ved at anvende vartegn og markerende elementer vil et område være nemmere at forstå og lagre i den menneskelige hukommelse. Vartegn kan være kunstgenstande, bygninger, gadekunst, grafisk udsmykning, farver eller andet. Det er visuelle og genkendelige steder eller elementer, som tilsammen former identiteten af et kendt eller ukendt område
  • Orientering
    For at kunne navigere skal du vide, hvor du befinder dig, og gerne hvor andre destinationer er placeret. Det kan også være en fordel, at kende afstanden i længde eller tid, fra et sted til et andet. Hvis det er muligt for dig at orientere dig omkring området eller byggeriet, vil det være lettere at forstå stedet og navigere efter landemærker. Det er almindelig brugt at anvende kort for at skabe et overblik og vise din placering i forhold til, hvor du skal hen. Veldesignede kort er en meget effektiv måde at vise et overblik over et område. Sørg altid for at vise kortene i den retning du står – på denne måde kan du bedst relatere dig til og forstå et sted.

Når du navigerer rundt i en bygning eller et område vil retningsvisende statiske skilte guide dig på vej mod din destination.

Instinkt, sanser og tanker

Når vi arbejder med vores løsninger, tager vi altid udgangspunkt i brugerne, deres motivation for at finde vej, samt deres evner og kompetencer.

Vi designer løsninger til den instektive, den sansende og den tænkende hjerne. Med udgangspunkt i brugerne introverte som ekstroverte.

Den introverte bruger

Den ekstroverte bruger

Introverte har en større blodgennemstrømning i hjernen end ekstroverte og blodet strømmer en lang og kompliceret vej.

Undervejs bliver det system, som nedsætter tempoet aktiveret, ligesom der bliver skruet ned for evnen til at optage mange stimuli.

Blodet strømmer også til den del af hjernen, hvor introvertes indre monolog aktiveres, samt til de områder, som analyserer, løser problemer og planlægger.

Blodet skal en tur forbi stedet, hvor alle erindringer og oplevelser er placeret og hvorfra de hentes og bruges i en ny sammenhæng. Den introverte trækker med andre ord på langtidshukommelsen frem for korttidshukommelsen.

Til sidst tager blodet forbi følelsescentret, hvor der som introvert knyttes følelser til tanker.

Hos ekstroverte strømmer blodet af en langt mere hurtig og mindre kompliceret vej, som primært aktiverer dopamin.

Undervejs bliver det system, som sætter tempoet op aktiveret, ligesom der også bliver skruet op for evnen til at optage mange stimuli.

Herefter bevæger det sig allerede til følelsescentret.

Blodgennemstrømningens noget kortere vej i en ekstrovert hjerne betyder, at de trækker på korttiddshukommelsen og er hurtige til at bearbejde nye input og indtryk. Den ekstroverte er meget opmærksom på de ydre omgivelser og de sanseindtryk de modtager.

Forskellen i blodgennemstrømningen hos den introverte og ekstroverte betyder, at der er forskel på, hvordan vi bedst kommunikerer til dem.