Fingerpost

Fingerpost er et engelsk begreb for et skilt med pegende fingre, også kendt som “signpost”. Skiltene bruges som vejvisning til gående ved større udendørs områder som en by, et boligområde eller et campus.

Systemet er designet, så det er modulært og kan forandres og vokse sammen med byernes og stedernes udvikling. Fingerpost systemet bærer navnet HORSENS og består af en række elementer der sammensættes som byggeklodser, en skiltemast, kraver, beslag, skilteprofiler og ikke mindst en skiltetop.

Materiale og overflade: Galvaniseret / lakeret jern

Skiltepaneler og kraver: Aluminium lakeret

Information & dekoration: Folie / UV print / ophøjet tekst og grafik

Tilvalg 1: Mastedeling lige under terræn

Top: Standard rør top / special fremstillet top / top med lys

Montering: Nedstøbning

 

Vejle by, costum made top

Kongernes Jelling, custom made top

Frederiksværk i Halsnæs, lav standard top

Særkende i det visuelle udtryk

Skiltesystemets individuelle og stedbundne visuelle udtryk opnås igennem det grafiske design og farver. Der er også mulighed for at skabe et helt særligt udtryk med en skiltetop, som giver særkende og identitet.

  • I Vejle by har vi lavet en ny fortolkning af det gamle ballonskilt, som står ved Skyttehusgade, hvilket i øvrigt er det eneste tilbageværende ballonskilt i Danmark.
  • I Jelling er toppen med runeskrift og Jellingesten.
  • I Frederiksværk i Halsnæs Kommune er skiltene med lav standard top, og skiltene er valgt monteret lidt i kaos

Boligområdet Rosenhøj i Aarhus

Ceresbyen, byen i byen

Givskud Zoo

Design og anvendelse

Systemet blev designet og udviklet til Horsens by for bedre byservice til de mange turister og dagsgæster som besøgte byen. I Horsens skaber skiltene sammenhæng imellem byens centrum, banegården, campus, havnen, kulturinstitutioner og koncertsteder.

HORSENS fingerpost skiltene er brugt i boligområder, ved turistattraktioner, på campusområder samt i bydele og byer i hele Danmark, men vi er også begyndt at eksportere systemet.

Fandt du, hvad du søgte?

Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte os på 70 10 77 11, eller hente mere inspiration: