Et eksemplarprojekt for gennemgribende renovering af et alment boligområde i Viby Syd i Aarhus, stod der i beskrivelsen.
I renoveringen er det lykkedes at skabe et stærkt område- og identitetsløft med et varierende boligudbud, nye boliggader og stisystemer, identitetsskabende elementer, varierede designs og nye vejnavne – mange greb, som samlet har skabt et bedre boligområde.
Der er lavet nye skilte med gadenavne, som bidrager til identitetsløftet. Nu bor man på Rosenhøj Bakke 20, og ikke blok 9 i Rosenhøj som tidligere.
De ophøjede tekster på skiltene har en reflekterende front, så f.eks. akutkørsel kan aflæse skiltene hurtigt. Selv i de mere mørke timer reflekteres bilernes lygter, så teksterne kan læses.
God skiltning i boligområder kræver synlige husnumre. De synlige husnumre hjælper os, når vi skal afkode et område. Det er ikke kun med til at bekræfte os i, hvor vi skal ind, men bidrager også med at fortælle, hvor vi ikke skal hen.
God vejvisning og synlige husnumre er specielt vigtige i de store, nogle gange mere komplekse, boligområder. Det bidrager positivt, og er ikke mindst vigtigt, når akutkørsel skal nå hurtigt frem.
Ved adgangsvejene til området er der placeret et oversigtskort over det samlede område med de nye vejnavne og stisystemer.
Skiltedesignet er modulært og fleksibelt, og skiltetypen er FingerPost. Skiltetoppen her er en standard top.
De nye stisystemer med hurtigruten til blandt andet skoler, læge og indkøb er skiltet med vejvisende skiltemaster, som viser vej til de nye områder og kvarterer, f.eks. Verdenspladsen, Rastepladsen og Multibanen, viser også, at der er nem adgang til f.eks. Letbanen, Viby Gymnasium og Mega Syd.
Skiltedesignet er modulært og fleksibelt, og skiltetypen er FingerPost, skiltetoppen her er en standard top.