Minder og genklang på Præsthøjgård

En af de mest anvendte metoder i arbejdet med demente og andre kognitiv forstyrede er reminiscens. Reminiscens går ud på at stimulere erindringer og følelser igennem tidligere aktiviteter, begivenheder og oplevelser.

Løsningen hos Plejecentret Præsthøjgård gav med det samme genklang hos beboerne, nogle genkendte deres gamle arbejdsplads, andre huskede nogle bestemte begivenheder eller stemninger, og enkelte genkendte personer på billederne. Allerede mens vores montører var i arbejde, blev der talt livligt om billederne og gamle tider.

Det var tydeligt for os at genkendelgens glæde var stor, og samtidig antyder forskning i reminiscens en gavnlig virkning på kognition, stemningsleje og praktisk funktionsniveau.

Billeder og farver

Demens medfører at hjernen bliver dårligere til at sortere sanseindtryk, orienteringsevnen bliver forringet og det bliver vanskeligt at holde fokus. Orienteringen forbedres ved at omgivelserne får et forskelligt visuelt udtryk i billeder og farver, men balancen imellem stimuli og ro er vigtig, i arbejdet med billederne har det derfor været vigtigt at skabe stimuli og stemning, og samtidig holde fladerne rolige.