[ssba-buttons]

Skiltning i Klimaparken – En grøn oase ved fjorden

Klimaparken i Vejle er ikke bare en smuk bypark, men en vigtig del af byens bæredygtige infrastruktur. Placeret helt ned til Vejle Fjord og den ikoniske Bølge, som tydeligt kan ses fra Vejle Fjordbroen, byder parken både på naturskønne omgivelser og en innovativ løsning på regnvandsproblematikken.

Parken, der strækker sig over cirka 750 meter, fungerer som en grøn kile mellem byen og Vejle Lystbådehavn, og når vejret er voldsommere, omdannes parken til et system af bassiner, der effektivt opmagasinerer regnvand og afhjælper presset på kloaksystemet.

Skiltningen i Klimaparken spiller en central rolle i at formidle parkens formål og funktion. Gennem en velovervejet skiltefamilie bliver både parkens navn og dens bæredygtige formål synliggjort for alle besøgende.

Løsningen er lavet i samarbejde med Urbanistas som har stået for koncept og design, Idéskilte har fungeret som sparingspartner og rådgiver i idéfasen, og været den udførende del med produktion og montering.

Velkommen til Klimaparken

Ved ankomst til Klimaparken byder skilte dig velkommen og åbner op for en forståelse af, hvad der gør denne park så speciel.

Formidling af parkens formål og funktion

Informationsskiltene giver en dybere indsigt i parkens opbygning og processer – herunder hvad der sker under terræn, hvor regnvandet opbevares og senere ledes væk. Det er ikke kun det, vi ser, men også det skjulte, der gør parken til et effektivt værktøj mod oversvømmelser og for et grønnere bymiljø.

Fingerpost

Særligt de vejvisende skilte er med til at binde parken sammen med både byen og havnen. Fra den ene ende af parken leder skiltene ind til byens pulserende liv, mens de i den anden ende inviterer dig ned til havnens rolige vande. Skiltningen skaber en rød tråd, der guider besøgende gennem Klimaparkens mange facetter – fra den daglige oase til den vigtige funktion som regnvandsbassiner.

Klimaparkens skiltning er ikke blot informativ, den er også en opfordring til at værdsætte og forstå den grønne infrastruktur, der gør Vejle til en mere bæredygtig og klimatilpasset by.

Park Serien

Løsningen er lavet med vores Park Serie, i træ, det organiske materialer understøtter områdets naturlige skønhed, og passer godt til Klimaparken og konceptet.

Parkens formål og funktion illustreret og fortalt på infotavler

Vejvisning med Fingetpost og formidling af formål og funktion på infostandere, udført i Park Serien

Velkomstskilt ved ankomst til parken, fortæller der er en særlig park