[ssba-buttons]

Udstilling og formidling

Da Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 stod byen med en udfordring. Skulle man jævne fængslet med jorden, eller skulle man formidle de historier, der var tilknyttet stedet? I 2015 åbnede FÆNGSLET som museum og kulturinstitution.

Ideskilte blev hyret af udstillingstegnestuen Kvorning Design og Kommunikation til at udføre skiltning til museet. Siden starten af projektet har vi arbejdet med mange forskellige produkter og materialer. Vi har i perioder haft alle ansatte igang, og vi har måtte tage natten i brug for at overholde deadlines og åbning af udstillinger. Projektet har været meget spændende, og vi er stolte over at være valgt til leverandør af Kvorning.

Kreativitet

Fængslet har mange historier, der skal formidles. Publikum må ikke tabe interesse, så vi har tænkt ud af boksen, brugt nye materialer og været kreative i vores løsninger.

Her er anvendt små malede trækasser, som er dekoreret med et print af en fængselsdør. Bag hver dør gemmer sig en historie og et foto. Kasserne er monteret på en stort printet foto.

Banner formidler information

Bannere bruges til at informere om et tilbud, en åbning, eller et produkt. På FÆNGSLET har vi brugt bannere som en del af udstillingen.

Banneret er printet med foto og tekst. Ved at ophænge flere bannere med samme baggrundsfarve og design, opnås en ro i udstillingen. Bannerne er udført i brændhæmmende materiale.

Bannere

Foliedekorering

På FÆNGSLET har Ideskilte anvendt folie til en stor del af dekoreringen. Folie kan fås i utallige farve og med forskellige egenskaber. Noget kan monteres direkte på vægge, hvilket giver mange muligheder i en udstilling, hvor mange budskaber og information skal formidles. På fængslet ses flere steder grafitti fra tidligere indsatte. Den oprindelige tekst er kopieret og udskåret i folie, så teksten er bevaret for fremtiden

I Lorentzens tunnel er folien brugt til plancher og til markering af tunnelens længde.

Grafik og dekoration