Logistik og skiltning

Danske Fragtmænds logistikcenter i Årslev ved Århus er et travlt sted med meget daglig trafik. Det kræver en god wayfinding både inde og ude.

Opgaven var at overføre Danske Fragtmænds visuelle identitet til en synlig og funktionel wayfinding. Vi fik udviklet et skiltekoncept, som understøtter identiteten og fungerer i daglig brug.

Facadeskilte med LED

Konceptet indeholder facadeskilte med integrerede lysdioder (LED) som belysning – en god investering med lavt strømforbrug, lang levetid og dermed lave driftsomkostninger.

Løsningen blev lavet med to forskellige lyseffekter.

  • Bomærket har lys i fronten
  • Teksten er udført som bagbelyste bogstaver, også kendt som korona effekt

 

Pyloner viser vej

Udenfor mødes chauffører og gæster af skiltepyloner, som er designet med integreret lys i logoet, mens henvisningerne er udført reflekterende. Det er vigtigt, at informationerne også er tydelige i de mørke timer.

 

Vejvisning inde

Indendørs er skiltningen udført med LockSign, som er et skiltesystem med et stort program af størrelser og skiltetyper, som kan kombineres på et utal af måder.

Skiltekonceptet er modulært og består af:

  • Dørskilte med faste tekster
  • Dørskilte til kontorer med printindstik, som kunden selv opdaterer
  • Skilte til mødelokaler med fri/optaget
  • Skilte til toiletter, garderobe og lignende med piktogrammer