Faglig forståelse for wayfinding

Idéskilte har leveret en række forskellige skilte til Billund Airport. Det kræver noget helt særligt at få passagererne til at stole på skiltningen her.

Du kender det sikkert udmærket: Du er lidt ekstra oppe på mærkerne, når du skal tjekke ind i en lufthavn, for du ved, at flyet ikke venter. Og er kufferten mon blevet for tung? Er håndbagagen for stor? Eller er du ved et uheld kommet til at pakke en ulovlig neglesaks i den?

Derfor skal der noget helt særligt til for, at du føler dig tryg og bogstaveligt talt på rette vej i en lufthavn.

Vi havde passagerer, der kom hen til skrankerne og spurgte, om det nu var helt sikkert, at det passede, hvad der stod på skiltene, fortæller Anders Nielsen, som er projekt- og udviklingschef i Billund Airport.

Når skilte viser vej og fortæller historier

Hos Ideskilte er vi af den grundlæggende opfattelse, at skiltning har to vigtige funktioner: Skilte skal både vise vej og fortælle historier. Modtageren skal guides i den rigtige retning, og afsenderens identitet skal synliggøres. Gennem snart tredive år som skiltevirksomhed har vi samlet værdifuld viden om materialer, produktionsteknikker, montage og wayfinding. I dag kan vi således være sparringspartnere for vores kunder med fokus på rådgivning og design. Vi leverer skilteløsninger, der tager afsæt i dén virkelighed, hvor skiltningen skal fungere. Vores skilteanalyse tager udgangspunkt i brugeren og hans behov, for det er i sidste ende ham, vi skal hjælpe på rette vej. En gennemtænkt wayfinding er med til at sikre en god orientering og skabe tryghed. Analyseresultaterne kobler vi med de designmæssige retningslinjer i kundens skiltemanual, så vi sikrer overensstemmelse med virksomhedens visuelle identitet.