Hos Idéskilte designer, udvikler og producerer vi skilte, kommunikation og dekoration til det offentlige og private rum. Vi skaber visuelle, synlige og holdbare løsninger, som betyder, at vores kunder bliver set, fundet, forstået og efterlader et positivt indtryk.
Vi stiller krav til vores design og mener, at de gode løsninger har en balance mellem identitet, kommunikation, anvendelighed og kvalitet. Vi udfordrer gerne traditioner og materialer. På den måde skaber vi nye muligheder for kommunikation i offentlige eller private rum.
De gode løsninger tager udgangspunkt i den virkelighed de skal indgå i, og de virkelig gode løsninger opstår i et samarbejde. Derfor er viden og inspiration fra f.eks. kunder, brugere og arkitekter vigtige for os, og vi er altid klar til at forfølge og afprøve en ide.
Vi bruger vores viden om den menneskelige adfærd til at skabe en ønsket adfærd og fjerne evt. uønsket adfærd.
Vi er leverandører af produkter og ydelser, og vi leverer gerne fra idé til færdig montering, men vi leverer også gerne enkelte produkter eller enkelte ydelser. Brug os, hvor det giver mest værdi.
Idéskilte er en familievirksomhed, som siden 1990, hvor vi startede, har udviklet sig fra at være en lokal virksomhed til i dag at være en landsdækkende skiltevirksomhed. Vi leverer og monterer endog skilte ud over landets grænser, og har løst opgaver i f.eks. Grønland, Tyskland, Norge og på Færøerne.
I 1998 opkøbte vi aktiviteterne i skiltevirksomheden Logoform i Horsens. De to virksomheder blev slået sammen og drives i dag i ét selskab på én adresse. IDEskilte har til huse på Fuglevangsvej i Horsens, hvor vi råder over mere end 1200 kvm tegnestue og produktion.
IDEskilte søger at arbejde efter FN’s 12. verdensmål om ansvarligt forbrug og produktion. Derfor prioriterer vi bæredygtighed i løsninger og produktion. I produktionen anvendes en del energi og vi har derfor egne solceller så 30% af virksomhedens energi er vedvarende. Vi sørger også for at størrelserne er optimeret i forhold til materialestørrelser og opdateringer er så godt som uden spildproduktion. Skiltningen udføres i materialer med høj genanvendelighed, så hele løsningens livscyklus er miljømæssigt fornuftig. Såfremt der integreres lys i løsningerne, anvendes energirigtige løsninger i form af LED fra anerkendte leverandører som Osram og LG.
IDÉSKILTE HORSENS APS | FUGLEVANGSVEJ 58 B | 8700 HORSENS | CVR 20 44 11 00
SPAR NORD | REG 9211 | KONTO 0350200401 | SWIFT: SPNODK22 | IBAN DK5992110350200401