Logistik og skiltning

I 2009 tog Danske Fragtmænd det nye logistikcenter i Årslev ved Århus i brug. Et center med megen daglig trafik, som kræver en god wayfinding både inde og ude.

Vores opgave bestod i at overføre Danske Fragtmænds visuelle identitet til en synlig og funktionel wayfinding. Vi fik udviklet et skiltekoncept, som understøtter identiteten og fungerer i daglig brug. Konceptet indeholder facadeskilte med integrerede lysdioder (LED) som belysning - en god investering med lavt strømforbrug, lang levetid og dermed lave driftsomkostninger.  Udenfor mødes chauffører og gæster af skiltepyloner, som er designet med integreret lys i logoet, mens henvisningerne er udført reflekterende. Det er vigtigt, at informationerne også er tydelige i de mørke timer.

Indendørs er skiltningen udført med LockSign, som er et skiltesystem med et stort program af størrelser og skiltetyper, som kan kombineres på et utal af måder. Skiltekonceptet indendørs består af skiltetavler, skilte til kontorer med printindstik, skilte til mødelokaler med fri/optaget samt piktogramskilte til f.eks. toiletter.

Lad os tage en snak

Vokseværk