Fra skilt til wayfinding

VIA University College Campus Horsens har til huse i et byggeri, som er knopskudt på en måde, så det er lykkes at holde den oprindelige arkitektoniske stil. Det ser flot ud, men det giver visse udfordringer i forhold til at finde rundt. Idéskiltes skilteanalyse sikrede et godt resultat.

Først hed de røde murstensbygninger på Chr. M. Østergaards Vej bare Ingeniørhøjskolen. Men efterhånden kom flere og flere uddannelser til, og i dag er de oprindelige blokke blevet til et egentlig campus med et internationalt miljø.

Det stiller store krav til skiltningen. På så stor en uddannelsesinstitution som VIA kommer der rigtig mange gæster. Her træder hver dag en række gæsteundervisere, foredragsholdere og mange repræsentanter fra erhvervslivet, som skolen har meget samarbejde med, ind ad døren.

3 PILE LILLE Byggeriet er meget ens med mange mellemgange. Så gæsterne kan godt blive forvirrede, når de skal finde rundt gennem gangene mellem blokkene. For det ser meget ens ud her - også på de forskellige etager, forklarer Susanne Bonde Jensen, der er projektmedarbejder i Bygninger & Service på VIA. 

Skilte giver værdifuld hjælp

Susanne Bonde Jensen var projektleder i en gruppe, som fik til at opgave at finde ud af, hvordan man bedst hjalp gæsterne til at finde rundt på campus:

3 PILE LILLE Nu var campus blevet så stort, at det var nødvendigt at skabe nogle pejlemærker at gå efter. Samtidig ønskede vi at skabe tryghed ved at vise, når man var på vej i den rigtige retning og var på den rette etage. For nogle gange skal man faktisk gennem en anden blok for at komme det rigtige sted hen.

VIA fik hjælp af Idéskilte, som har specialiseret sig i ikke bare skilte, men skilteanalyse og wayfinding.

3 PILE LILLE Man tænker måske ikke altid over det, men det har faktisk rigtig stor værdi at hjælpe sine gæster på en måde, så de ved, hvor de er, forklarer Susanne Bonde. 

Skilte sikrer tryghedsfølelse

Susanne Bonde Jensen siger, at VIA har fået meget mere ud af arbejdet med skiltene, end projektgruppen egentlig regnede med på forhånd:

3 PILE LILLE Vi oplever også ansatte, som har stor glæde af den nye skiltning. Jeg har fået mange kommentarer fra de ansatte, som dels siger, at skiltningen er flot dels, at det er fedt, at man kan finde rundt.

3 PILE LILLE God skiltning betyder meget for tryghedsfølelsen og genkendelighed i et byggeri. Det synes jeg, vi har fået skabt samtidig med, at skiltene understøtter den energi, der er på VIA University College Campus Horsens. 

Et skilt er ikke bare et skilt

I dag har VIA mange henvisningsskilte, som fortæller, hvor man er, og hvor man er på vej hen.

3 PILE LILLE Idéskilte har hjulpet os ved at pege på, hvordan man tænker, når man prøver at finde rundt.

3 PILE LILLE Jeg havde et kanonsamarbejde med Marianne Beuchert. Hun leverer ikke bare et skilt, men en funktion, som er meget mere, end man lige regner med.

3 PILE LILLE Hun ved meget om, hvordan gennemsnitspersonen tænker, når han eller hun skal orientere sig i et større kompleks som VIA.

3 PILE LILLE Vi er virkelig blevet klar over, hvor meget skiltning betyder. Derfor har vi også fået flere op end før. 

Elektroniske receptionister

Som en del af idéudviklingen fra Idéskilte fik VIA også to elektroniske receptionister.

3 PILE LILLE Vi er super glade for dem og kan se, der er stor interesse for dem.

3 PILE LILLE Vi har måling på dem og kan se, der laves 200-250 tryk på dem pt. Det falder nok lidt, når nyhedsinteressen er overstået, vurderer Susanne Bonde Jensen.

Vigtigt for projektgruppen var også, at skiltningen skulle afspejle den dynamik og energi, som VIA University College emmer af.

3 PILE LILLE Derfor valgte vi at bruge vores VIA-farver og skabe et lækkert visuelt udtryk.

3 PILE LILLE Idéskilte var i den forbindelsen rigtig gode til at fange den ånd, som er herude og få udtrykt, hvad VIA egentlig er i vores skilte. 

Idéskilte om skilteprojektet på VIA University College Campus Horsens:

Selvom der er mange tilbygninger, er der en god logik med blokke. Disse blokbetegnelser er det bærende i logistikken, så dem gjorde vi meget tydelige, så den logik ses.

Vores rådgivning medførte endvidere, at VIA i dag har to elektroniske receptionister. Det betyder besparelser på receptionen.

For os er skiltning ikke bare skiltning. Vi optimerer og ser, hvor der ligger besparelser på drift eller personale, så skiltningen virkelig giver værdi for vores kunder.

 

Lad os tage en snak

Mb

Marianne Beuchert

Rådgivning og konceptudvikling
t: 76 26 61 12
m: 28 40 85 93
Vokseværk