Funktion og dekoration går hånd i hånd

Horsens Sundhedshus er Danmarks første private sundhedshus og samtidig Nordeuropas største. Ved åbningen var der således 22 privatpraktiserende læger, et privathospital, et antal fysioterapeuter, kiropraktorer, massører, alverdens sundhedsklinikker, en hørebutik, 7 træningssale og et varmtvandsbassin. Denne mangfoldighed giver på mange måder en kompleks bygning at besøge - og der kræves derfor en høj grad af klarhed og enkelhed i skiltningen, så man trygt og roligt bliver ledt den rette vej. Ikke nogen nem opgave, når huset har så mange aktører, og når bygningen i stort omfang er vokset og har formet sig under byggefasen.

Et så stort hus med så mange lejere skal have en skiltning, der fungerer i dagligdagen. Det første lag af skilte er store tal, piktogrammer og tekster på glas og vægge - en grafisk udsmykning og en god wayfinding-løsning. 

Da et så stort hus uundgåeligt vil forandre sig løbende, skal oversigtstavlerne være hurtige at opdatere. Vi har derfor valgt, at skiltetavlerne er udført i glas, hvor informationerne udskiftes ved blot at skifte et print, som kan fremstilles på en almindelig laserprinter.  Denne tankegang er ført igennem i store dele af huset.

 

Lad os tage en snak

Mb

Marianne Beuchert

Rådgivning og konceptudvikling
t: 76 26 61 12
m: 28 40 85 93
Vokseværk