[ssba-buttons]

Skilte, der virker i dagligdagen

Gennem dialogen med arkitekt Smidt, Hammer og Lassen og bygherren fandt vi hurtigt frem til, at den fremtidige skiltning af plejecentret, Holmegården, i Vejle havde en anden lige så vigtig funktion som vejvisningen – nemlig den praktiske anvendelse.

Plejepersonalet skulle nemt og hurtigt kunne udskifte navne og tavleinformationer i en travl hverdag, så vores løsning blev det fleksible indendørs system PlanSign, som er nemt at vedligeholde i dagligdagen.

Opdatering af skiltningen sker ved udskiftning af et print. Vi har ganske enkelt leveret en wordskabelon, så printet kan klippes til eller skæres i det rette format efter stiplede linjer.

Opgaven er udført i tæt samarbejde med arkitekt Smidt, Hammer og Lassen og bygherren selv. Alle parter har været i løbende dialog med hinanden med udgangspunkt i vores skilteanalyse, så vi tidligt i processen har fået afstemt de gensidige forventninger. Gevinsten er en skilteløsning, som alle kan være tilfredse med.