Den lige vej til shopping

I 2006 stod Bytorv Horsens færdigt - et moderne shoppingcenter i centrum med 40 specialforretninger. Centret er tegnet af Ginneruparkitekter, mens Henrik Bønnelycke har stået for identitetsdesignet. Vores opgave har været at skabe en udendørs synlighed og en indendørs wayfinding, som understøtter forbrugerens shoppingoplevelse bedst muligt.

Ude mødes brugerne af en facadeskiltning, der består af diodebogstaver med fremadrettet lys og to store neoncirkler, som er inspireret af centrets logo. Ginneruparkitekterne har designet skiltepyloner i glas, der er placeret ved alle tre indgange. Pylonerne bruges til skiftende kampagner, og vi har stået for den praktiske udførelse.

Et moderne shoppingcenter er en kompleks bygning, der stiller store krav til den indendørs skiltning. Kunsten har været at forene de individuelle butikkers identitetsskabende skiltning med en klar wayfinding. Vi har valgt elektronisk wayfinding med touch screen med butiks- og funktionsoversigter. Man kan nemt klikke sig rundt i informationerne ved hjælp af logiske søgekriterier og således finde frem til den ønskede butik eller serviceydelse. Det visuelle udtryk i skærmenes layout tager afsæt i de markante cirkler fra logoet, så skiltningen taler samme sprog som resten af centrets kommunikation.

Lad os tage en snak

Mb

Marianne Beuchert

Rådgivning og konceptudvikling
t: 76 26 61 12
m: 28 40 85 93
Vokseværk